Store fordele ved nyt stempelur
Et stempelur, hvor der kan rettes eller indsættes glemte stemplinger, er selvfølgelig en stor fordel. Hvis medarbejderen glemmer at stemple, kan registreringen tilføjes efterfølgende og stempeluret kan stadig regne den rigtige tid ud. Når lønperioden er slut kan man udskrive rapporter, hvor timerne kan være delt op i “almindelige timer” og overtimer. Rapporten kan eksporteres til et Excel regneark, hvor der så er mulighed for at efterbehandle data.
På iTR 100 som stempeluret hedder, er der også mulighed for at ligge fravær ind. Fraværet kan ikke stemples, men skal ligges manuelt ind på medarbejderen. På et af skærmbillederne kan man så se hvem der er mødt og hvem der er fraværende. På den måde får man hurtigt et overblik over hvem som er tilstede og hvem som er fraværende.
Hvem bruger det nye stempelure?
Stempeluret iTR 100 bruges af mange forskellige faggrupper. iTR 100 er solgt til kontorer, værksteder, landbrug, restauranter, produktionsvirksomheder og mange andre. I princippet kan alle virksomheder bruge uret, men i firmaer hvor fingrene bliver våde eller meget beskidte, skal man vælge den berøringsfri læser (brik), frem for fingergenkendelses-læseren.
En anden fordel ved iTR 100 stempeluret er at det kan opgraderes således at det kan bruges til vores tidsregistreringssystem Astrow. Det kunne jo ske at virksomheden fik behov for at registrere på flere overtidskonti, registrere timer på forskellige afdelinger, eller kunne se en fordel i at overføre timer direkte til lønsystem. Til den tid skal der så ikke investeres i nyt hardware, men kun en opgradering af stempeluret og noget software.